Elever fra gymnasier i Vejle og Kolding på besøg

Friday, April 29, 2016


Den 21. april kom to klasser fra vores partnergymnasium Rødkilde i Vejle. 11.1 og 12.3 arbejdede sammen med gæsterne omkring emnet flygtninge. I centrum stod erfaringsudveksling og sammenligning mellem forholdene i Danmark og Tyskland.

I anden del af dagen arbejdede eleverne kreativt og skrev fabler, haiku og lavede collager. Der blev også tid til et gruppefoto på A. P. Møller Skolens trappe.

14 4 Besoeg Dk Cut

Den 14. april kom en gymnasieklasse fra Kolding, som var på ekskursion i grænselandet. Sammen med 12.1 arbejdede de i samfundsfag med spørgsmålet om nationalstaternes fremtid og grænser i det hele taget.

De besøgende elever fik ligeledes lov til at interviewe vores elever i forbindelse med deres studieretningsprojekt. Eleverne er fotograferet i elevloungen.