Orkanen "Christian"

Tuesday, October 29, 2013

Mandag den 28. oktober kl. godt 15.00 ramte orkanen "Christian" området ved Slesvig og dermed A. P. Møller Skolen. Allerede kl. 11.30 var børnene fra Nord-Friesland sendt hjem med busser. De fleste, sidste elever ved 15-tiden kom også med busser, selvom et par håndfulde måtte vente på skolen og køres hjem senere, da stormen havde lagt sig.

Orkanen bød på vindstød, der ifølge pressen var kraftigere end i 1999-stormen. Til gengæld varede "Christian" ikke så lang tid; i løbet af en times tid var det værste overstået, men på den korte tid havde vinden desværre formået at beskadige A. P. Møller Skolens tag samt vælte træer og ødelægge dele af stadion. Ingen ved A. P. Møller Skolen kom noget til under stormen.