Juleklippedag 2017

Friday, December 01, 2017

Kreative og velforberedte elever fra 12. årgangs æstetiske profilklasse pyntede deres vinduer ud mod Slien ved hjælp af spraysne, skabeloner, paphuer og -hatte.

Årets juleklippedag blev afholdt fredag d. 1. december. Hele skolen mødtes til morgensamling kl. 7.50. Herefter gik fællesskolen i gang med at klippe og klistre, mens gymnasiet havde almindelig undervisning i de første to lektioner. I 3.-6. lektion stod den på julehygge for hele skolen.1Dec Fs2

To fællesskoleelever i fuld gang med at pynte op. Herunder viser en anden fællesskoleelev klassens flotte resultat frem.1Dec Fs

Som altid var der en pynteopgave at løse. Hver klasse havde fået en kort tekst fra en julekalenderbog for børn klistret på døren. Klasselokalets indgangsparti skulle pyntes med udgangspunkt i teksten.

I fællesarealerne var årets tema kræmmerhuse, som hver klasse producerede et par stykker af. Et fint eksemplar vises her frem, før det blev hængt op.1Dec Pynt3

Inde i klasselokalerne var der frit slag, så det har været op til elevernes kreativitet og smag, hvordan deres klasse ser ud resten af december. Til trods for at der kun var fire lektioner til oppyntning, nåede gymnasieeleverne både at lave julepynt, at rydde op, at spise æbleskiver i kantinen, at lave egne vafler og at spille kort. 1Dec Gy21Dec Gy1Dec Gy1

Til slut samledes hele skolen i aulaen for at se fotografier af klassernes pynt. Elever og lærere kunne også opleve de pyntede fællesarealer på vej ned til den store trappe og skolens juletræ, der står mellem trappen og festsalen for at sprede julestemning til hverdag og fest - her hentydes til julefesten d. 14. december.  1Dec Aula