Dalmatinere, vandmænd, rockmusikere og mælkekartoner

Monday, February 12, 2018

Årets fastelavnsfest blev fejret mandag d. 12. februar, og temaerne var fantasifulde og vidt forskellige. Herover var hele 8. årgang gået sammen om at lave et dansenummer til udklædningstemaet "80'erne, 90'erne og Anonymous." De øvrige klasser var på gulvet hver for sig. Som altid var der mange flotte udklædninger og en hel del indstuderede optrin. 11.2 herunder var blevet inspireret af computerspillet Zelda. 

Disse fællesskoleelever kørte på gulvet i karavaneformation som "Mario Kart."

Der var som sædvanlig et dommerpanel, som gav klasserne point, og der blev kåret vindere i både fællesskolen og overbygningen. F9c løb med sejren for deres vandmænd og SvampeBob Firkant. 

I gymnasiet var der tale om en sand gyser. Med et mulehår vandt 13.4 med Tatort - en serie, som der jo er blevet optaget et afsnit af på A. P. Møller Skolen. I dagens udgave kvalte forbryder-eleven klassens lærer, som heldigvis rejse sig igen, da scenen var ovre.

På andenpladsen kom 13.3, der mimede ganske overbevisende til et nummer af KISS.

Efter vinderne var fundet, slog gymnasieeleverne katten af tønden i hallen og sluttede med en fastelavnsbolle i kantinen, hvorefter der var undervisining i 7. og 8. lektion. Fællesskoleeleverne havde slået katten af tønden tidligere på dagen, så efter en fastelavnsbolle havde de fri.