Endelig i mål!

Thursday, June 30, 2016

Torsdag d. 30. juni kunne årets studenter fra A. P. Møller Skolen afslutte mange års skolegang med en flot, hvid hue - i et enkelt tilfælde sort.

Traditionen tro fik eleverne først udleveret deres resultater i festsalen. Derefter var det tid til huepåsættelsen. Det var rektor Jørgen Kühl, som satte huerne på studenternes hoveder en for en, indtil trappen var fuld af skolens største studenterårgang til dato. 98 studenter blev det til.

Eksamensbeviserne må eleverne dog vente på en uges tid. Torsdag d. 7. juli er der nemlig dimission.