Vinter i Viby

Wednesday, February 28, 2018

Eleverne stillede op til gruppefoto i den kolde regnbue på toppen af Aros.

I disse dage er tolv elever fra 12. årgang og to lærere på udveksling i Viby, Århus. Der er tale om et genbesøg, efter 2. g-eleverne og to lærere fra Viby Gymnasium besøgte A. P. Møller Skolen i efteråret 2017.

Eleverne bor hos deres værtselever, og de fulgte dem i skole i går. I dag var der udflugter til Godsbanen, hvor eleverne oplevede kreative værksteder og udstillinger i den rå betonbygning.

Derefter trodsede de sne, blæst og kulde på gåturen hen til kunstmuseet Aros, hvor to rundvisere førte dem sikkert igennem nogle af museets værker. Den ene gruppe begyndte ved Boy - kæmpedrengen af glasfiber. Aros2 Cut

Her til aften var der hjemmelavet buffet og hygge på gymnasiet. I morgen står den på undervisning indtil middag, og så går turen forbi Moesgaard Museum, før eleverne holder en afskedsaften med spil og hygge, mens de fire lærere spiser en afskedsmiddag.

Fredag slutter årets udveksling, og eleverne vender tilbage til Slesvig efter en lille uge i det kolde nord, der dog ikke har fået sne i samme mængder, som der er faldet i Slesvig og omegn.