Markering af Murens fald

Sunday, November 09, 2014

I anledning af 25-året for Murens fald afholdtes der søndag den 9. november en elevskabt udstilling på A. P. Møller Skolen. Her udstillede eleverne deres egne indtryk af den mur, der fra 1961 til 1989 delte ikke kun Tyskland, men også Europa og verden.

De udstillede emner var alle produceret tidligere på året ved et seminar på Scheersberg og efter et besøg i Berlin, i øvrigt sammen med elever fra en af A. P. Møller Skolens naboskoler i Slesvig, Dom-Schule.

Ved udstillingen deltog fra ministeriet i Kiel Doktor Anette de la Motte, foruden Landesfachberaterin Renate Jacob. Fra Slesvig by deltog Bürgervorsteherin Dorothea Tamms. På vegne af Scheersberg talte medarbejderne Aaron Jessen og Elmar Moldenhauer. Thomas Wegener fra Syddansk Universitet holdt foredrag om DDR.