Happy

Friday, April 11, 2014

Fredag den 11. april blev elever og medarbejdere på A. P. Møller Skolen opfordret til dans. Det skete, da kunstkonsulenten Jana Surkus fra det tyske mindretal i Sønderjylland lagde vejen forbi skolen for at optage filmklip til en større "Happy"-video. Den produceres i anledning af, at den europæiske mindretalsunion FUEV i begyndelsen af maj har henlagt sin årlige kongres til det dansk-tyske grænseland. Skolens elever og medarbejdere tog med glæde imod opfordringen, og over 300 stod på den store trappe og dansede med store smil til musikken. Videoen bliver senere lagt på youtube. Læs mere om alverdens "Happy"-videoer på http://www.wearehappyfrom.com