Invitation: Gensynsglæde i kikkerten

Monday, August 29, 2016

Nogle forhenværende elever i flot påklædning, da de deltog i en tidligere gensynsfest. Andre fremmødte havde valgt en mere afslappet stil - og alle er velkomne.

Kig forbi til gensynsfest:

Lørdag den 10. september 2016 fra kl. 15-18 har I igen chancen for at gense skolen, lærerne og tidligere klassekammerater.

Der er igen i år lagt op til en hyggelig eftermiddag på APMS.

Der vil være mulighed for at svælge i minder, høre nyt om skolen, købe lidt mad og drikke samt at genopfriske de måske lidt rustne lanciers-færdigheder. Alt efter antallet af fremmødte kan det måske også blive til en volleyballdyst mellem de forskellige årgange. 

Skriv i alumne-gruppen på Facebook eller kontakt skolen, hvis I har spørgsmål.

Vi håber at se mange af jer!

På skolens vegne, Morten Täubrich og Sanne Engedal Pedersen (alumne-koordinatorer)