Elevrådets fastelavnsfest

Monday, March 03, 2014

Elevrådet holdt mandag den 3. marts fast i A. P. Møller Skolens fastelavnstradition med en catwalk i aulaen, hvor klasserne konkurrerede om bedste udklædte optræden. Igen i år vrimlede det med gode udklædninger og sjove temaer. Vinderne af konkurrencen blev 13.4 med deres muntre udgave af temaet: "Bierne og blomsterne" (se billedet). Efter konkurrencen bød kantinen alle elever på lækkerier, og derpå slog klasserne katten af tønden i idrætshallen.